Privatlivspolitik for CPH HVAC Studio ApS

Senest opdateret: 13. september 2026

1. Dataansvarlig

CPH HVAC Studio ApS, CVR-nr. 46603796, Gyngemose Parkvej 56A, 2.th, 2860 Søborg, er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, der beskrives i denne politik. Henvendelser om databeskyttelse rettes til office@cphhvacstudio.dk eller +45 92 10 55 00.

2. Hvilke oplysninger vi behandler

Vi behandler almindelige personoplysninger som navn, stilling, virksomhed, adresse, e-mailadresse og telefonnummer. Bruger du vores kontaktformular, modtager vi sammen med din henvendelse tidspunkt, valgt sprog og din IP-adresse; IP-adressen bruges alene til at afvise misbrug af formularen, og midlertidige tekniske data til beskyttelse mod masseafsendelse slettes automatisk inden for 24 timer. Vores hostingudbyder registrerer desuden almindelige serverlogs. I konkrete projekter kan vi behandle oplysninger om ejendomsforhold, adgangsaftaler, korrespondance, mødereferater, fotodokumentation og oplysninger i tegninger, beregninger og digitale bygningsmodeller. Følsomme oplysninger behandler vi kun, hvis det undtagelsesvist er nødvendigt for en opgave, og kun med et gyldigt behandlingsgrundlag.

3. Formål og behandlingsgrundlag

  • Besvarelse af henvendelser, afgivelse af tilbud og indgåelse af aftale — databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
  • Levering og dokumentation af den aftalte rådgivningsydelse — artikel 6, stk. 1, litra b og f.
  • Opfyldelse af bogføringsloven og skattelovgivningen — artikel 6, stk. 1, litra c.
  • Fastlæggelse, håndhævelse eller forsvar af retskrav i vores ansvarsperiode — artikel 6, stk. 1, litra f.
  • Beskyttelse af vores hjemmeside og systemer mod misbrug — artikel 6, stk. 1, litra f.
  • Markedsføring over for erhvervskunder — artikel 6, stk. 1, litra f; ved elektronisk markedsføring artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke).

Hvor vi behandler oplysninger på grundlag af en legitim interesse, har vi vurderet, at vores interesse i at drive og dokumentere vores rådgivningsvirksomhed ikke overstiges af dine interesser og rettigheder. Du kan få indsigt i denne vurdering ved at kontakte os. Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af en legitim interesse.

4. Hvor oplysningerne kommer fra

Som udgangspunkt fra dig selv. Vi kan desuden modtage oplysninger fra bygherre, administrator, entreprenør, arkitekt eller andre projektdeltagere, når det er nødvendigt for opgaven, og fra offentligt tilgængelige kilder som Det Centrale Virksomhedsregister.

5. Modtagere

I konkrete projekter videregiver vi oplysninger til bygherre, entreprenører, øvrige rådgivere og myndigheder, når det er nødvendigt for opgavens gennemførelse. Oplysninger behandles af vores IT-leverandører som databehandlere efter databehandleraftale: Google Ireland Limited (e-mail, kalender og fillagring via Google Workspace), Simply.com A/S (hosting af hjemmeside og kontaktformular) og Visma Dinero A/S (bogføring og løn). Vi videregiver desuden oplysninger til vores revisor og bank og efter behov til forsikringsselskab, advokat eller inkassobureau, der hver især er selvstændigt dataansvarlige.

6. Overførsel til lande uden for EU/EØS

Vi anvender Google Workspace til e-mail, kalender og fillagring. Google Ireland Limited er vores databehandler, og data kan behandles i datacentre uden for EU/EØS, herunder i USA. Overførslen sker på grundlag af Europa-Kommissionens afgørelse om EU-US Data Privacy Framework, som Google er certificeret under, og subsidiært Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Vores øvrige leverandører behandler data i Danmark og EU.

7. Opbevaring

Vi opbevarer oplysninger, så længe det er nødvendigt til formålet. Projektdokumentation opbevares i vores ansvarsperiode på 5 år efter aflevering og herefter i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til eventuelle krav. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Tilbud, der ikke fører til aftale, slettes efter 12 måneder. Henvendelser via kontaktformularen, der ikke fører til aftale, slettes efter 12 måneder.

8. Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, ret til berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling og dataportabilitet samt ret til at gøre indsigelse mod behandling på grundlag af legitim interesse. Har du givet samtykke, kan du trække det tilbage med virkning for fremtiden. Rettighederne kan være begrænset, hvor opbevaring er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse eller for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav. Vi besvarer henvendelser senest inden for en måned.

9. Klage

Du kan klage over vores behandling til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk, www.datatilsynet.dk.

10. Ændringer

Vi kan opdatere denne politik. Den gældende version findes på vores hjemmeside med angivelse af dato for seneste opdatering.